Oplever du problemer med at regnvandet har svært ved at forsvinde efter en stor byge? Eller har du lige bygget en ny tilbygning, carport, garage eller stor terrasse og mangler at finde en løsning, der kan tage vandet fra et kraftigt regnskyl? Så er en faskine en utrolig effektiv og bæredygtig løsning, der sørger for at lede nedbør væk fra dit hus, så huset eller haven pludselig ikke står under vand.

En regnvandsfaskine er en form for kasse, der er nedgravet i jorden med formålet at lede regnvandet væk fra din bolig og ned i undergrunden. Hos Hersing’s Anlæg hjælper vi med nedgravning af faskiner, så du slipper for oversvømmelse på din grund. 

En faskine er en god og bæredygtig investering

En regnvandsfaskine er blevet en populær løsning i flere private boliger, bl.a. på grund af den skånsomme og miljøvenlige måde at aflede regnvandet på. Det er også en løsning der benyttes til nybyggerier for at aflaste kloaksystemet. 

Der er flere fordele ved at lede regnvandet ned i jorden gennem en faskine, og nogle af dem er at:

  • Det er billigere at få nedgravet en faskine, end at betale en kloakmester for at lægge kloakrør mm
  • Det er en bæredygtig løsning, der bidrager til at gøre grundvandet renere 
  • Faskinen aflaster kloaksystemet, da det leder vandet direkte ned i grundvandet

Hvornår er der behov for en regnvandsfaskine? 

Der kan være flere tidspunkter, hvor det giver god mening at få nedgravet en faskine det kan f.eks. være:

  • Hvis der ofte opstår oversvømmelser på din grund, f.eks. hvis kloaksystemet bliver overbelastet eller ikke er stort nok til at kunne lede vandet væk hurtigt nok. 
  • Hvis du bygger en tilbygning, garage, carport eller andet, kan en faskine også være et godt og billigere alternativ til at få lagt nye kloakrør.
  • Hvis du har et sommerhus der skal have koblet regnvandet til kloakken, vil en regnvandsfaskine både være en nemmere og mere økonomisk løsning. Det kan nemlig ofte være svært at koble et regnvandsafløb til kloaksystemet i sommerhusområder. 

Det kan være krævende at slutte regnvandet til en eksisterende kloak, og derfor er en faskine en økonomisk fordelagtig og nem løsning, til at lede regnvand ned i undergrunden og væk fra huset. 

Hvad koster det at få nedgravet en faskine? 

Når vi giver et tilbud er det udarbejdet efter den konkrete opgave. Det betyder også at priserne vil variere alt efter projektets omfang. Du kan dog altid regne med at få en fair og præcis pris. Vi mener nemlig at tillid er altafgørende for et godt samarbejde samt for en god kundeoplevelse, og derfor går vi meget op i at overholde den aftalte pris. Med Hersing’s Anlæg som samarbejdspartner slipper du for skjulte gebyrer og tillæg. 

I tilfælde af merarbejde, vil vi oplyse dig bedst muligt og sørge for at opretholde gennemsigtigheden. Det kan f.eks. være i forbindelse med merarbejde, der består af yderligere opgaver end den bestilte. I dette tilfælde kan det være du allerede har fået et tilbud på hovedopgaven, og derfor vil vi altid sørge for at informere omkring timepriser hvis dette bliver nødvendigt. Vi stræber efter at skabe gode og langvarige relationer, og derfor er det utrolig vigtigt for os, at vores kunder ikke oplever ubehagelige overraskelser og at de kan træffe beslutninger med ro i maven. 

Skal du have nedgravet en regnvandsfaskine?

Du er velkommen til at kontakte os for at tage en uforpligtende snak, for at høre mere om en faskine er den rette løsning for dig, og for at høre mere om hvad vi kan tilbyde dig. 

Lad os tage en snak på telefon 40 83 19 27, eller henvend dig til os gennem kontaktformularen her på siden eller ved at sende en mail til mm@hersingsanlaeg.dk for mere information og for at få et uforpligtende tilbud.

Hersing’s Anlæg holder til i Kalundborg, men hjælper private, erhverv samt det offentlige i store dele af Sjælland nær Holbæk, Slagelse, Ringsted og omkringliggende områder.

Kontakt os for en god aftale